NADA

NADA øreakupunktur er et recovery-baseret program udviklet i USA i 1970’erne og anvendes nu over hele verden ved bl.a. stress, psykiatriske problemer, i socialt arbejde og i krise -og traumeterapi. NADA anvendes som supplement til anden behandling og kan modtages af alle. Er man i medicinsk behandling kan denne fortsættes uforstyrret. 

Fysisk og psykisk stress kan give fysiologiske ubalancer i kroppen og påvirke nervesystemet. NADA hjælper kroppen med at genskabe den indre balance, hjælper en til at kunne mærke sig selv, få ro i kroppen og på tankerne, acceptere sig selv og genfinde glemte ressourcer. NADA øger yderligere effekten af anden behandling. Derfor er NADA et rigtig godt supplement til alle uanset diagnose eller anden behandling.  

NADA kan bruges ved søvnproblemer, fysisk og psykisk uro og stress, aggression og vrede, træthed, tics, kvalme, tankemylder, angst og koncentrationsbesvær.

NADA betragtes som værende bivirkningsfri og er en non-verbal og meget skånsom metode. NADA kan ikke overdoseres og man kan ikke blive afhængig af NADA. Metoden består af 3-5 små sterile engangsnåle som sættes i hvert øre. Når nålene er sat, skal man sidde i ro i 45 min – 1 time. Punkterne kan opleves at være ømme i kort tid når nålene sættes. Dette er ganske ufarligt og betyder blot at behandlingen er effektiv. De fleste vil føle sig afslappet under behandlingen og nogle kan opleve at falde i søvn. Man kan opleve at mærke kulde/varme og snurrende/prikkende fornemmelser i ørerne eller i kroppen. Nogle oplever også at blive berørt. Dette er alt sammen helt normalt og tegn på god effekt. Ved gentagende behandlinger kan man opleve, at den afslappende følelse aftager. Dette betyder ikke, at effekten af NADA aftager, men tværtimod, at der er god effekt og at der er kommet mere indre balance og stabilitet. Der kan komme få dråber blod når nålene fjernes, men dette er ufarligt og fjernes med en vatpind.

Det tager tid at opbygge stabilitet og derfor er det vigtigt at være tålmodig. Det kræver ofte mange behandlinger for at opnå bedst muligt resultater. Det anbefales derfor, at man modtager 18-20 behandlinger før NADA eventuelt vælges fra. Effekten af NADA varer ca. 24-36 timer. Jo flere behandlinger, des længere varighed af effekten opnås der. NADA kan give akut lindring, men er primært beregnet som en langtidsbehandling.

Magnetiske ørekugler er blevet brugt til børn med ADHD siden 1997. Disse kan anvendes som supplement til NADA mellem behandlinger og til børn i alderen 0-7 år. De samme punkter behandles som ved nålene og ørekuglerne kan bruges ubegrænset og efter behov. Ørekuglerne påvirker også nervesystemet, men ikke med samme styrke som ved nålene, hvorfor den oplevede effekt er mildere.

Læs mere om NADA på https://nada-danmark.dk/

Klinikken tilbyder NADA som supplement til anden behandling og her følger klinikkens mål for NADA-behandling, kriterierne ved NADA-behandlingerne samt praktisk information.

Mål

  • Jeg får det bedre med mig selv
  • Jeg finder ro med mig selv

Kriterier

  • Jeg snakker ikke.
  • Jeg slapper af.
  • Jeg forstyrrer ikke de andre (ved NADA i gruppe).
  • Jeg lader tankerne flyde.
  • Jeg er modig.
  • Jeg sidder ikke med min mobil.

Praktisk info

  • Spis gerne inden behandling
  • Gå gerne på toilettet inden behandling
  • Fortæl, hvis der skal tages særlige hensyn (utryg, angst, tidligere reaktioner)
  • Sørg for at dine ører er frie – sæt håret op.
  • Sig til, hvis du oplever ubehag.
  • Det er ufarligt at falde i søvn under behandling.
  • Jo oftere du får NADA, des bedre effekt får du.
  • NADA kan aktivere følelser som er en del af processen. Dette er naturlig og ufarligt.

 

 

 

Reference: Wiinblad, Lars. NADA metoden: en indføring i øreakupunktur som supplerende, standardiseret metode ved recovery, empowerment, stress, afhængighed, psykiatriske symptomer, kriseterapi og personlig udvikling, NADA-Danmark, 2018.